SolarFuture ApS leverer 10 MW solcellepark hos Topsil GlobalWafers A/S

Mandag d. 6. januar har SolarFuture ApS leveret en 10 MW solcellepark til Topsil GlobalWafers A/S i Frederikssund. Leveringen blev fejret med officiel indvielse og klipning af rød snor, af bl.a. skatteminister Rasmus Stoklund (S), samt Frederikssunds borgermester, Tina Stauning (S).

Bæredygtige løsninger med et twist
I en tid hvor bæredygtighed og grøn energi er på alles læber, skiller solcelleparken hos Topsil GlobalWafers A/S sig ud ved at integrere miljømæssige og sociale hensyn for bl.a. medarbejdere og omgivelser til virksomheden. Udover selve installationen af solcelleparken bliver der nemlig etableret et læhegn rundt om solcelleparken, designet til at fremme biodiversitet og lokale økosystemer, samt etablering af gangsti som giver medarbejdere og offentligheden en unik mulighed for at bruge området som et rekreativt frirum til refleksion og afslapning.

Et skridt frem mod et klimaneutralt Danmark
Denne milepæl er ikke blot en vigtig begivenhed for Topsil Globalwafers A/S, men også et bemærkelsesværdigt og inspirerende skridt for bæredygtig energi i Danmark. Virksomheden har allerede opnået sit mål om 100 % vedvarende energi (RE100) hele 25 år før den oprindelige deadline i 2050.

Citat fra ledelsen i SolarFuture:
“Vi er utrolig stolte af dette projekt…” siger Mads Christensen, CEO hos SolarFuture. “…Denne løsning hos Topsil GlobalWafers viser, hvordan vi kan levere mere end bare solceller – vi kan skabe helhedsorienterede løsninger, der både tilgodeser miljøet og menneskene, der arbejder der.”

Citat fra Topsil GlobalWafers:
”Vi er utrolig stolte og glade for projektet og samarbejdet omkring solcelleparken her i Topsil! Det er både noget, der giver os mulighed for at indfri vores mål om at sikre at vi er RE100, hvilket betyder 100% bæredygtig energi til vores virksomhed. Med kombinationen af beplantning og muligheden for at gå en tur rundt om solcelleparken, gør det det også til en mere integreret og attraktiv del af Topsil.” udtaler Theis Leth Sveigaard, CTO hos Topsil GlobalWafers; ”Vi kommer til at få god glæde af solcellerne på flere måder.”

Hvem er SolarFuture ApS?
SolarFuture ApS blev etableret i 2014 med fokus på lønsomme solcelleløsninger til industri og landbrug. Over årene er det blevet til en række projekter som skiller sig ud i både kompleksitet og lokationer, herunder udførte installationer på taget af Operaen i København og flere jordplacerede installationer for Øresundsbroen.

Virksomheden har siden starten været under stor vækst, herunder flere år i træk med udnævnelse som Gazelle-virksomhed, og beskæftiger i dag over 20 ansatte fordelt på hovedkontoret i Albertslund og en afdeling i Jylland.

Pressekontakt
For yderligere oplysninger og pressehenvendelser kan kommunikationsansvarlig Emil Johansen kontaktes på tlf. 2424 8987 eller mail ej@solarfuture.dk